Burgerbøf med Ingridærter

Har du længe drømt om at spice din burgerbøf op med lidt bælgfrugter, så er denne opskrift lige noget for dig. Ingridærterne giver kødet en dejlig, nøddet smag.

Opskriften rækker til fire bøffer.

Ingredienser

  • 1 dl Ingrid ærter (tør vægt)
  • 400 gram hakket oksekød
  • ½ tsk tørret rosmarin
  • ½ tsk tørret timian
  • ½ tsk tørret basilikum
  • Smør og olie til stegning

Fremgangsmåde

Læg Ingridærterne i blød natten over og kog dem dagen efter som anvist på pakken. De kogte og afkølede Ingridærter blendes, til de får en konsistens, der minder om groft mel.

Bland de blendede Ingridærter, det hakkede oksekød og krydderierne sammen i en skål. Form farsen til fire ensartede kugler og pres dem flade til bøffer.

Steg bøfferne i en smørklat og en spiseskefuld olivenolie. De skal have cirka 2 minutter på hver side. Når bøffen “bløder”, er den færdig.

Jeg serverer min Ingridbøf i en burger med salat, agurk, tomat og syltede rødløg.

Opskriften er udviklet og skrevet af Mikkeline Wennerberg Larsen

Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image