Coq og Beluga linse au vin

Den franske klassiker coq au vin med et dansk tvist af beluga linser fra Food Bornholm. Linserne falder perfekt i hak med kyllingen og grøntsagerne. Server med kogte nye kartofler.

Ingredienser

  • 2 store løg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 stængler bladselleri
  • 2 mellemstore gulerødder
  • En klat smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 125 g bacon
  • 200 g brune champignon
  • 1 ¼ dl beluga linser
  • 4 kyllingeoverlår
  • 5 dl rødvin
  • Bouillonterninger
  • Salt og peber
  • Frisk persille til pynt

Fremgangsmåde

  1. Hak løg, hvidløg, bladselleri og gulerødder fint.
  2. Steg grøntsagerne i smør og olie i en tykbundet gryde, til de er gyldne.
  3. Tilsæt bacon og steg videre.
  4. Halvér champignon og kom dem i gryden.
  5. Når alt er gyldent, tilsæt kyllingeoverlårene og de skyllede beluga linser.
  6. Skru op for varmen og hæld rødvin over retten.
  7. Tilsæt bouillonterninger og læg låg på gryden.
  8. Lad retten simre i ca. 1 time og 15 minutter.
  9. Smag til med salt og peber.
  10. Pynt med frisk persille ved servering.

Opskriften er udviklet og skrevet af Mikkeline Wennerberg Larsen

Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image