Ingrid ærte hummus

En god snack for mig vil altid være hummus. Du kan lave den og have den stående i køleskabet, så den altid er lige til at tage ud, når du bliver småsulten. Jeg spiser hummussen med gulerodsstænger eller med et stykke fladbrød. Hummus kan jo spises med næsten alt.

Ingredienser

  • 1 dl Ingrid ærter (tør vægt)
  • 1 ½ citron (saften heraf)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk tahini
  • 1 tsk salt (evt. krydderurtesalt)
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 dl koldt vand
  • 3 spsk olivenolie

Fremgangsmåde

Læg Ingrid-ærterne i blød natten over eller minimum 12 timer. Kog dem efter anvisningen på posen, til de er møre. Put alle ingredienserne, bortset fra vandet, i en foodprocessor eller blender, og blend til massen er uden klumper. Tilføj løbende vand, indtil konsistensen på hummussen er blød. Server hummussen med et stykke fladbrød, som på billedet, eller med grøntsagsstænger.

Opskriften er udviklet og skrevet af Mikkeline Wennerberg Larsen

Se alle opskrifter
Vi anbefaler

Det Levende Køkken

Tag del i en kulinarisk rejse, hvor hver opgave, fra at skrælle en kartoffel til at bage en tærte, bliver en mulighed for at lære og udvikle sig. 'Det Levende Køkken' i Østermarie er mere end madlavning; det er et fællesskab, der inspirerer til personlig udviking og skaber livslange venskaber.

Her får du modet til at prøve nye ting, uanset om du er nybegynder eller erfaren kok. Lær at lave mad med produkter fra Food Bornholm, og bliv inspireret til en sundere og sjovere hverdag med mad.

Læs mere
image